עדיין מחפשים עבודה במנועי חיפוש? הגיע הזמן להשתדרג!
במקום לחפש לבד בין מאות מודעות – תנו ל-Jobify לנתח את קורות החיים שלכם ולהציג לכם רק הזדמנויות שבאמת שוות את הזמן שלכם מתוך מאגר המשרות הגדול בישראל.
השימוש חינם, ללא עלות וללא הגבלה.
Inspireres du af høj kvalitet i opgaveløsning og samarbejde med forskellige specialister? Sætter du en ære i at samarbejde og er god til at kommunikere omkring komplekse IT-løsninger?
Har du lyst til at være en del af den daglige drift, vedligehold og udvikling af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens tilskudsadministrative system e-grant?
Om stillingen
Arbejdet indebærer primært udvikling af indhold til systemet e-grant i form af budgetark, blanketter, dataudtræk og databehandling. Udover det it-tekniske arbejde ligger der også en stor opgave i at samarbejde om de rette løsninger heriblandt at afholde møder med bestillere, hvor du som udvikler skal kunne videreformidle det systemtekniske og omsætte krav til de rette tekniske løsninger.
”Vores enhed er sammensat af mange helt forskellige specialistkompetencer, hvor vi hver især dækker egne fagområder. Alligevel er hverdagen præget af tæt samarbejde på tværs af teamet og en fællesskabsfølelse, som gør at vi altid har det sjovt på kontoret, og at man aldrig står alene med en faglig udfordring .” - citat fra medarbejder i e-grant enheden Sisse Graakjær Jacobsen.
Dine Primære Arbejdsopgaver Består Af
- Udvikling og vedligehold af komplekse Excel-ark
- Udvikling af blanketter i vores blanketudviklingsværktøj Process Platform
- Afklarende møder med vores blanketbestillere
- Dataudtræk og databehandling (SQL, Power BI)
- Generel IT, herunder drift af miljøer og fokus på sikkerhed i samarbejde med vores leverandører.
Om dig
For at få succes i jobbet forventer vi, at du:
- er detaljeorienteret og har fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen
- er driftsorienteret, og har fokus på at få udført de mange vigtige opgaver som e-grant enheden modtager
- er nysgerrig og interesseret i at lære nyt og dele viden på tværs af mennesker og systemer
- har evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i et team
- er åben for feedback, ved at lytte til andres synspunkter og ændre holdninger når det giver mening
- har fremragende problemløsnings- og kommunikationsevner.
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Lidt om e-grant
Området er en del af Center for IT, som varetager styrelsens arbejde med forretningsudvikling og digitalisering samt studie- og bevillingsadministration. Vi er ni medarbejdere og en områdeleder i området, som hver dag videreudvikler, vedligeholder, drifter og supporterer det tilskudsadministrative system bl.a. e-grant, sådan at fonde og kontorer kan udøve effektiv og forvaltningssikker tilskudsadministration.
Vi har dagligt et tæt samarbejde med vores brugerorganisationer og leverandører om både driftsopgaver og projekter. Gennem vores stærke samarbejde og forskellige kompetencer løser vi hverdagens spændende udfordringer samtidig med, at vi værner om det gode arbejdsmiljø. Nøgleord for kontoret er stor faglighed, en uformel omgangstone og et tværgående samarbejde”
Center for IT
Vi er ca. 90 dygtige og engagerede medarbejdere med kompetencer indenfor bl.a. projektledelse, test, it-udvikling, support og leverandørstyring. Sammen har vi til opgave at anskaffe, forvalte og videreudvikle en række store kerne-fagsystemer i tæt samarbejde med vores interessenter. De største systemområder er til understøttelse af SU, studieadministration på uddannelsesinstitutionerne og bevillingsadministration af forskningsmidler. I den forbindelse har vi særlig fokus på at sikre kvalitet og et helhedsorienteret arbejde med it-arkitektur på tværs af centerets systemportefølje.
Skal du være med til at forme fremtiden?
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en kultur med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi sætter studerende, forskere og borgere i centrum for arbejdet og er ambitiøse på egne og uddannelses- og forskningssektorens vegne.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jeppe Lykke Lorentzen på telefonnummer 72 31 91 42 eller på e-mail jell@ufm.dk.
Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du på et hvert tidspunkt i ansættelsen kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest søndag 15. februar 2026.
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 8 og anden samtalerunde i uge 9. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedsanalyse. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
במקום לחפש לבד בין מאות מודעות – תנו ל-Jobify לנתח את קורות החיים שלכם ולהציג לכם רק הזדמנויות שבאמת שוות את הזמן שלכם מתוך מאגר המשרות הגדול בישראל.
השימוש חינם, ללא עלות וללא הגבלה.
שאלות ותשובות עבור משרת It-medarbejder med indgående erfaring i Excel
התפקיד של עובד IT עם ניסיון מעמיק ב-Excel במשרד להשכלה גבוהה ומדע כולל בעיקר פיתוח תוכן למערכת e-grant, כגון גיליונות תקציב, טפסים, שליפת נתונים ועיבוד נתונים. בנוסף, ישנה משימה חשובה של שיתוף פעולה עם מזמיני הטפסים, כולל קיום פגישות והמרת דרישות לפתרונות טכניים מתאימים.
משרות נוספות מומלצות עבורך
-
דרוש /ה תומך /ת טכני /ת מנוסה ומקצועי /ת להצטרפות לצוות טכנולוגי מוביל
-
מיקום לא צוין
איי טי סרוויסס
-
-
תומכ.ת IT
-
תל אביב - יפו
Mertens – Malam Team
-
-
תומכ.ת IT
-
תל אביב - יפו
Mertens – Malam Team
-
-
תומכ.ת טכני.ת לארגון מוביל בתל אביב
-
תל אביב - יפו
Mertens – Malam Team
-
-
Technical Support Specialist
-
הרצליה
evoke
-
-
IT Specialist
-
תל אביב - יפו
Experis Software
-